Bliv frivillig mentor

Bliv en del af en mentorindsats for sårbare unge kvinder og hjælp en ung kvinde godt på vej. Med nogle timer om måneden kan du gøre en forskel for en ung kvinde mellem 15 og 30 år, som ønsker støtte i forhold til arbejde, uddannelse og/eller socialliv. Læs mere om hvordan du bliver mentor i PIFT nedenfor. 

Der er forskel når de er frivillige fordi, de frivillige får jo ikke penge ud af det, så ved du, at de er der bare for at være der for dig. Jeg kan mærke en generøsitet eller ægthed - Altså hun vil mig det godt”.

Ung kvinde i PIFT

Hvorfor blive mentor i PIFT?

Som mentor i PIFT bliver du en betydelig voksenven og rollemodel for en ung kvinde, som har brug for en fortrolig voksen at tale med. Du får mulighed for at støtte hende i de udfordringer hun oplever, og kan være med til at give hende fornyet tro på og håb for fremtiden.

Du siger ja til at, 

  • Blive matchet med en ung kvinde mindst én gang 
  • Mødes med den unge kvinde ca. 4 timer om måneden i et mentorforløb på 6 - 12 måneder
  • Deltage i et intromentorkursus af ca. 4 timers varighed
  • Indledende telefoninterview, som vi bruger til at finde det helt rigtige match til dig

Derudover får du mulighed for at,  

  • Deltage i  faglige og sociale arrangementer gratis
  • Få adgang til mentorindsatsens hotline, hvor vi tilbyder sparring i løbet af dit mentorforløb
  • Få adgang til redskaber til brug i mentorforløbet
  • Blive en del af én af PIFT's lokale mentorgrupper og komme i kontakt med de andre mentorer i PIFT
  • Få adgang til PIFT's ekspertpanel. Læs mere om Ekspertpanelet her

Hvordan ser mentorforløbet ud? 

  • Et mentorforløb varer 6-12 måneder
  • I mødes ca. 4 timer om måneden i jeres lokalområde 
  • PIFT følger tæt op med sparring og ekspertrådgivning undervejs i mentorforløbet
  • Du får mulighed for at erfaringsudveksle med de andre mentorer i PIFT

Vil du være mentor i PIFT?

Hvis du har lyst til at blive en del af mentorindsatsen, kan du sende en ansøgning ved at udfylde nedenstående profilskema.

Herefter ringer vi dig op til et opfølgende og uddybende interview, som vi bruger til at lære dig bedre at kende med henblik på at finde ud af om, vi har mulighed for at matche dig i PIFT.