• Home
  • Til dig som er ung

UNG

Følgende informationer er henvendt til dig, som er ung kvinde mellem 15-30 år, og er interesseret i at få en frivillig mentor i PIFT. 

På nuværende tidspunkt kan du blive matchet i PIFT, hvis du bor i Furesø, Roskilde, Lejre, Høje-Taastrup eller Odder Kommune. Hvis du bor i andre kommuner, er du velkommen til at henvende dig, og vi vil se på mulighederne for at finde en mentor til dig. Skriv til Maja på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

Hvordan ser et mentorforløb ud?

  • Mentorløbet varer 6-12 måneder
  • I mødes ca. 4 timer om måneden i jeres lokalområde
  • Du får mulighed for at møde andre unge, der har en mentor

Hvem er mentorerne?

En mentor er en person, som har valgt at bruge sin fritid på at hjælpe dig videre i livet. Du får således mulighed for at mødes med et menneske, som lytter og giver råd i forhold til de ting, du synes kan være svært. Du får ligeledes mulighed for at tale med en fortrolig voksen om de udfordringer, du oplever i dit liv.

En mentor kan fx hjælpe dig med at:

  • Snakke om de ting, du synes kan være svært
  • Vælge en uddannelse, at starte på uddannelsen og fastholde deltagelse på uddannelsen
  • Søge job og praktikplads
  • Få et større socialt netværk

Tilmeld dig og mød en mentor

I første omgang skal du tage kontakt til din kontaktperson eller sagsbehandler i kommunen, hvis du er interesseret i at få en mentor i PIFT

I samarbejde med din kontaktperson kan du tilmelde dig PIFT her:

Når vi har modtaget profilskemaet, skriver vi en SMS til dig. Her aftaler vi et tidspunkt, hvor vi ringer dig op. Når vi har talt sammen, går vi igang med at finde en mentor til dig. Vi tager kontakt til dig inden for 2 uger med et tilbud om at mødes med en konkret mentor.